Vi tog d. 14 januar ind til den blå planet med 14 medlemmer, der alle så frem til de store og velholdte akvarier.
Vi fik en runde bag kulissen og lærte meget om, hvordan de bevarer udrydningstruede arter, hvoraf nogle af dem er af pragtgurami-familien som vi fik præsenteret til sommer afslutningen 2022.
Vi havde alle en fantastisk tur og fik lært en masse om nye arter og, hvordan enorme akvarier holdes af et stærkt team fra Den Blå Planet.
Sommerafslutning d. 29 juni 2022
Onsdag d. 29 var der sommerafslutning i Fyns Akva. Hele 23 medlemmer var mødt frem i Bolbro til en hyggelig aften. En enkelt havde taget turen helt fra Helsinge for at være med. Dejligt at vi kan nå så langt ud.
Formanden trakterede med pizza i køkkenet inden aftenens hovedattraktion; et foredrag af Helene Schouby om pragtguramien der viste sig at være en sindsyg flot fisk der findes i et væld af spændende natur former.
Helene kom også ind på det spændende og prisværdige arbejde hun deltager i med Parosphromenus projektet. Her arbejder hun sammen med andre akvarister og endda zoologiske haver / akvarier om at opretholde arten selv om den er kritisk truet i naturen fordi dens naturlige habitater forsvinder.
Aftenen sluttede med en auktion som Ludvig styrede med kyndig hånd. Der blev handlet planter, rejer og molly’er til den store guldmedalje.
Vi gik alle hjem med et smil på læben efter en aften der gik i fisk på den helt rigtige måde.
Fra bestyrelsens side ønsker vi jer alle en rigtig god sommerferie og så glæder vi os til vi ses igen sidste dag i august til en ny Fyns Akva sæson.
Så løb vores Fyn Rundt arrangement af stabelen i lørdags hvor vi besøgte Gottwalds Akvariefisk i Middelfart, Hyggefisken i Tommerup og endeligt Fyns Akvarie Centrum i Odense.
Der var god opbakning med 15 deltagere fra starten hos Søren i Middelfart. Han diskede op med kaffe, en god snak om fisk og muligheden for at gøre en god handel som mange benyttede sig af.
Herefter gik turen til Tommerup, hvor vi efter en sandwich var klar til at kigge på fascinerende koi karper og de helt unikke Biorb akvarier. Der blev forhandlet lystigt om priser på akvarierne som med deres helt specielle design virkeligt skiller sig ud fra hvad vi normalt ser i butikkerne.
En del af gruppen måtte desværre tage afsked efter Hyggefisken til fordel for noget familiefest på Langeland, men resten af os fortsatte til Fyns Akvarie Centrum, hvor der til overflod var fisk at se og købe. Ib trakterede med kaffe og sodavand samt en snak om hvordan det er at være ”fiskehandler” i dag.
Alt i alt en super hyggelig tur hvor vi kom vidt omkring og fik stillet vores behov for at se på fisk.
Kæmpe succes med både foredrag om levende foder, eksempler på 3 slags (Artemia, Mikro-orm og Eddike-ål) og en auktion - udover tid til at vi minglede og snakkede på kryds og tværs af alle aldre og artsinteresser
Vi var 21 deltagende, hvoraf en var på en online forbindelse.
Der fanges levende foder i søerne i Odense Nordvest.
Efterfølgende var der kage og øl hos Lotte.
Til slut sorterede vi fangsten efter størrelse af dyr og fordelte rovet.
super fed og lærerig dag!
Foreningsaften den 27. oktober 2021, inspireret af vores besøg hos Tropica.
Tropica sponsorede venligt 12 stk. one2grow planter, som vi kunne leje med. Der blev leget med kokusnødder og efter bedste formåen - forsøgt at påsætte one2grow planter. Sjovt. Vi er nogle stykker der har Kribensis i vores baljer... hos mig nåede kokusnødden lige nøjagtigt at ramme bunden, så var nødden besat af kribensishannen... nu må se hvad det bringer med sig
Fredag den 22. oktober 2021. Besøg hos Tropica.
Vores akvarieplanter betyder meget for miljøet i vores baljer, men i hverdagen tænker vi ikke lige over hvor planterne bliver produceret . Vi synes at vi kan være stolte af, at vi i Danmark har en af verdens førende producenter af akvarieplanter. Mere en 50 år på bagen. Tillykke Tropica, og tak for en dejlig og spændende rundvisning. ...
Nej, vi kunne ikke købe planter, men i højeste grad blive inspireret og klar til at besøge vores lokale plantepushere.
Den Blå Planet den 28. august 2021
Mega spændende, sikken en teknik!
Lørdag den 21. august 2021. Besøg hos Unimati - super fed butik.
Mange af os fik købt lidt ind. Efterfølgende var vi inviteret hjem privat til Ole Hjarsbæk. Ole havdetaget initiativ til akvariesnak udenom de sociale medier. Lad os mødes på tværs af landet, drikke kaffe og snakke akvarier. Ole havde disket op med alverdens hygge. Sikken en samling af spændende og fede akvarier! Tusinde tak, Ole Hjarsbæk!
Efter vi havde handlet og var blevet ret så inspireret hos Unimati, tog vi som sagt ud til Ole Hjarsbæk. Vejret var fantastisk og Ole var meget gæstfri.
Copyright © All Rights Reserved